Spring til...

For dig som forælder til et barn i dagplejen

Se hvordan vi skaber rammerne om et godt forældresamarbejde og meld dig til forældrebestyrelsen for at få indflydelse på dit barns hverdag

Forældresamarbejde

Hvorfor er et godt samarbejde vigtigt?

Dagplejen bygger på gensidig tillid, forståelse og samarbejde. Vi har dit dyrebareste guld i hænder, og vores samarbejde er derfor vigtigt, at der er en god kontakt mellem barnets hjem og dagplejehjemmet - og mellem dig og dagplejepædagogen.

Vi vægter et godt forældresamarbejde, hvor åben dialog, anerkendelse og respekt for hinandens forskellige værdier og kultur er de bærende elementer. Det giver nemlig de bedste betingelser for dit barns trivsel, udvikling og læring, og vi skaber i samarbejde med dig et fælles mål for dit barn.

Hvordan samarbejder vi?

Vores vision om et godt forældresamarbejde vækker vi til live ved at:

  • Prioritere en tryg opstart i dagplejen - for både for dig og dit barn
  • Respekterer hinandens forskelligheder 
  • Inddrage dig i dagligdagen
  • Være åbne og ærlige 
  • Sørge for løbende at forventningsafstemme
  • Være modige, nysgerrig og turde spørge ind til hinandens verdener
  • Have blik for det, der optager dit barn i nuet
  • Skabe samhørighed mellem hverdagens rutiner - både hjemme og i dagplejen
  • Dele viden om dit barns udfordringer

Forældrebestyrelse

Går dit barn i dagpleje, kan du få indflydelse på dit barns hverdag gennem forældrebestyrelsen.

Forældrebestyrelsen fastsætter retningslinjer for dagplejen og er med til at bestemme, hvordan årets børnerelaterede midler skal bruges.

Hvert efterår bliver der valgt en ny forældrebestyrelse, som sidder for 1 år ad gangen. 

Forældrebestyrelsen består af:

  • 8 forældrerepræsentanter
  • 4 medarbejderrepræsentanter for dagplejerne
  • 1 medarbejderrepræsentant for dagplejepædagogerne
  • 2 ledelsesrepræsentanter, der deltager i møderne sammen med 1 suppleant for dagplejepædagogerne og 1 administrativ medarbejder

Forældrebestyrelsen holder 3 ordinære møder og et konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen kan også indkaldes til ekstraordinære møder efter behov.

Kontakt forældrebestyrelsen

Formand, forældrebestyrelsen

Maria

maria@berth.it
Næstformand, forældrebestyrelsen

Kathrine

kpchrist95@gmail.com