Tilsyn i dagplejen

Bestemmelsen for tilsyn på dagtilbudsområdet findes i dagtilbudslovens §5.

Kommunalbestyrelsen skal efter de gældende regler sørge for, at der udføres løbende tilsyn med alle dagtilbud. Tilsynet i dagplejen udføres af dagplejepædagoger.

Dagplejepædagogen skal som led i tilsynet hos dagplejeren sikre, at der arbejdes med at fremme børns læring via trygge læringsmiljøer, og at det indholdsmæssigt står mål med loven. 

Dagplejepædagogen skal i tilsynet lægge vægt på, at der arbejdes med børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring og dannelse.

Dagplejepædagogen rådgiver og vejleder dagplejeren om, hvordan man kan styrke arbejdet med at etablere trygge læringsmiljøer for børn. 

Desuden skal tilsynet sikre:

  • Det enkelte barns trivsel og udvikling herunder behov for omsorg, sproglig, følelsesmæssig og social udvikling.
  • Introduktion til det danske sprog, normer og værdier.
  • De sikkerhedsmæssige forhold i dagplejehjemmet ude som inde, samt hygiejne, røgfrit miljø, kost og sundhed. 

Tilsynene udføres både anmeldte og uanmeldte, efter behov. Dog minimum 10 gange årligt.

Siden er sidst opdateret 27. juni 2019